Isa – Leverandørstyring og projektleder

Isa,
Leverandørstyring og projektleder

Vores flersprogede "barnepige" med en forkærlighed for Dark Academia

Isa, der er ansvarlig for leverandørstyring, kvalitet og projektledelse hos Comunica, er udadvendt og imødekommende og har et globalt udsyn og en formidabel evne til at bevare roen, når det går stærkt. Hun elsker at arbejde sammen med sprogspecialister fra hele verden og hjælpe dem med at udvikle sig. Tænk på hende som en barnepige for voksne, der taler flere sprog – her følger lektierne bare med som en helt fast del af pakken!

Giv Isa en usædvanlig opgave, et utraditionelt projekt eller en udfordring, der kræver, at man tænker ud af boksen, og så er hun i sit rette element. Når hun ikke lige holder styr på projekterne, kan man måske finde hende i færd med at eksperimentere med regneark eller jonglere med to-tre forskellige drikkevarer på sit skrivebord på én gang. Selvforkælelse tager hun dødsensalvorligt, hvilket hendes venner kan skrive under på.

Uden for arbejdstiden nyder Isa at fordybe sig i romantasy-bøger, tage en tur i fitnesscenteret og tilbringe timevis i køkkenet på madlavning. Hun er også en ivrig scrapbook-entusiast, aspirerende trommeslager og stor fan af matcha. Putter du lidt chokolade oveni hatten, har du stort set dækket alt, hvad hun har brug for.

Med sin forkærlighed for Dark Academia, punkrockkaraoke og et særligt talent for at samle ting op med fødderne beriger Isa holdet med masser af sjove overraskelser. Og hvis Comunica nogensinde skulle strande på en øde ø, ville det være hende, der har pakket nok forsyninger til at overleve i flere uger. Vi håber bare, at hun har husket chokoladen!

Copied