Magda,
Projektleder

En dygtig projektleder og født fredsmægler

Mød Magda – en af vores projektledere. Hun trives med at arbejde i et team uanset om hun arbejder tæt sammen med kollegerne eller blot om at sikre, at alt kører som smurt. Med en bachelorgrad i skandinavistik og en kandidatgrad i projektledelse er hendes uddannelsesmæssige baggrund skræddersyet til hendes rolle hos Comunica.

Hvis man bed hende om at forklare sit job i børnehøjde, vil hun sige, at det handler om at finde de bedste folk til at oversætte ord fra ét sprog til et andet, og at sørge for, at de altid har de rigtige rammer til at gøre det godt. Hendes superkraft er uden tvivl, at uanset hvor umuligt et problem ser ud i starten, så lykkes det hende og holdet altid at løse det. Hun føler sig helt på toppen, når et projekt forløber helt uden bump på vejen. Hun er især stolt af at have mestret kunsten at tilpasse sin kommunikation til modtageren – hvilket er en stor bedrift for en, der er vokset op i en kultur, hvor formalitet er i højsædet.

Hendes kolleger driller hende gerne med, at hun spiser bønner til frokost næsten hver dag (hun sværger, at hun godt kan lave andre retter, men ingen har endnu set hende gøre det). Hvis der er karaoke på programmet, synger hun »Don’t Stop Believin’« med fuld styrke helt uden tøven, og på arbejdet hører man ofte hendes kendingssætning: »Jeg vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.« På hendes skrivebord ligger der altid en snack inden for rækkevidde, for hun har sine prioriteter i orden.

Efter arbejde kobler hun sig af med en frisk løbetur, og når hun ikke er ude at løbe, er hun sandsynligvis i gang med lidt oliemaleri. Takket være de skandinaviske kolleger på kontoret har hun også fået en overraskende forkærlighed for lakrids. Hvis hun kunne teleportere sig hvor som helst hen ville drømmefrokosten stå på sushi (helst en »ad libitum«-buffet). Hun er desuden hun er den type, der kan gøre ethvert sammenkomst til en hyggelig oplevelse ved at have spil og snacks klar.

Et af hendes dejligste minder fra tiden med holdet stammer fra hendes allerførste aktivitetsdag i Mijas, hvor de spiste paella til frokost og havde en hyggelig middag om aftenen – det fik hende med det samme til at føle sig som en del af Comunica-familien. Omsorgen for teamet skinner igennem i de mindste ting, som når hun skruer op for varmen om vinteren for at sikre, at ingen fryser. Hvis holdet strandede på en øde ø, ville hun straks påtage sig rollen som projektleder på øen og sørge for, at alt – og alle – forløb efter planen. For Magda kan Comunica sammenfattes med ét eneste ord: Familie.

Copied